Bomtrawl

bomtrawl, fiskeredskab, der slæbes over havbunden, og som består af en trawlpose, der holdes åben vha. en jernbom. Bomtrawl anvendes i hele verden til fangst af bundnære fisk og skaldyr. I Europa har især hollandske fiskere en lang tradition for anvendelse af bomtrawl, bl.a. i Nordsøen, hvor hovedfangsten er rødspætter og tunger. Der findes kun få danske bomtrawlere; de fisker efter rødspætter og rejer. Moderne bomtrawlere slæber to bomtrawl ad gangen, hver med en bomlængde på 8-10 m. Bomtrawl anvendtes allerede i 1800-t. af sejlskibe, men blev ved dampmaskinens indførelse i fiskefartøjer i vid udstrækning erstattet af almindelige trawl. Bomtrawl er et meget tungt redskab, som kan forvolde skade på havbundens plante- og dyreliv; fiskeri med bomtrawl er forbudt inden for Skagen. Bomtrawl en ell. et. (til I.Bom 2.6; fisk.). Den oprindelige Form for Trawl var den saakaldte beam trawl, et stort .. poseformet Net, hvis Aabning foroven holdes udspændt ved en vandret Bom .. Paa Dansk kaldes den her beskrevne Trawl Bomtrawlen. Sal.XVII.631. Udfor Jyllands Vestkyst er det tilladt at bruge en Bomtr
bum.jpg




Her kan du se en video om hvordan bomtrawl fungere.


http://www.youtube.com/watch?v=nkztnEx75SQ




bum2.jpg


Her kan du se armene på en bomtrawler.

bum3.jpg

bum4.jpg



rejer og rødspætte bomtrawl





Arter i Dette Fiskeri

Hav bunds fisk, f.eks. rødspætter, hesterejer osv. Som kaldes dermasale arter som er


Trawlfiskeri.
Fangst metoder og fangstredskaber
Fiskeri er et vidt begreb, der kan indeholde mange forskellige elementer, rumme forskellige metoder og have forskellige formål. Der er den gamle mand i robåden, der søger fred og ro, og som er tilfreds med at få en lille fisk med hjem. Der er det store, komplicerede erhvervsfiskeri, som er tynget af kvoter, investeringer og krav om rentabilitet. Men stadigvæk handler det om fiskeri. I den tilgængelige litteratur om fangstmetoder er der tradition for at opdele fangstmetoderne i to hovedgrupper: Den aktive og den passive metode Den aktive, dynamiske metode er karakteriseret ved, at fangstredskabet er i bevægelse under fiskeriet, nu om dage trukket af skibenes maskinkraft. Den passive, statiske metode er karakteriseret ved, at fangstredskabet er faststående eller flydende på samme sted under fiskeriet.
De aktive, dynamiske metoder
Det er hovedsageligt erhversfiskere, der benytter disse fangstmetoder. Skibene og deres udstyr kræver betragtelige investeringer, og selve fangstredskaberne kan koste store summer.
Trawlfiskeri er fiskeri under bevægelse. Fiskekutteren slæber trawlet efter sig, mens den sejler. Både slæbetid og slæbehastighed kan have indflydelse på kvaliteten af fangsten. Fiskeri med bundtrawl, som slæbes hen over bunden, kendes i Danmark fra begyndelsen af dette århundrede. Omkring 1950 begyndte man at fiske med flydetrawl efter de fiskearter, der er frit svømmende i højere vandlag, som f.eks. sild og makrel. I dag har kravet om alsidigt fiskeri medført udvikling af mange forskellige, specielle trawlredskaber. Trawlet er en stor net pose. Det er åbent, tragtformet og sat sammen af overnet, undernet og sidenet. Det er forbundet med fangstskibet ved hjælp af wirer.
Trawlfiskeri er det mest udbredte i Danmark og i hele verden. Omkring halvdelen af den danske flåde er trawlere. Der kan trawles med små kuttere, ja helt ned til joller under 10 BRT og til store trawlere på mange hundrede BRT. Princippet er det samme.





I trawlfiskeriet fanges næsten alle arter.
Det er bl.a. konsumfisk - som spisefisk benævnes. De deles op i rundfisk og fladfisk. Rundfisk er f.eks. torsk, kuller, hvilling og sej m.fl. Fladfisk er rødspætte, tunge, skrubbe og pighvar m.fl. Dertil kommer rejer og jomfruhummer.
Men også industrifisk som tobis, brisling, sperling og blåhvilling fanges med trawl. Disse fisk bruges som råvare til fiskemel og fiskeolie på Danmarks fire fiskemelsfabrikker, der på denne måde fremstiller proteiner i form af bl.a. foder til fiskeopdræt i hele verden.
En trawler, der fisker industrifisk, får også konsumfisk i trawlet. Man kalder det bifangst, som sorteres fra automatisk i hvert fald på de nyeste fartøjer. På de ældre sørger fiskerne for sorteringen.
Et trawl er et fangstredskab i samspil med fartøjet eller fartøjerne, der slæber det. Et fiskefartøj kan enten trawle alene eller sammen med et andet. Der fiskes også med flydetrawl og to fartøjer. Det er også muligt at jagte fisken med to trawl. Enkelte forsøger sig med tre trawl, som er helt nyt fra begyndelsen af år 2000.
Princippet i trawlfiskeri er, at dette fangstredskab slæbes gennem vandet. Trawlet fanger derved de fisk og skaldyr, som kommer ind i dets bane og samler dem i en kæmpe pose bagest i trawlet.
Trawlet er sammensat af flere dele. Vandret spiles det ud af store skovle i form af jernplader, der sidder et stykke foran trawlet. Lodret åbnes trawlet af luftfyldte kugler på oversiden af åbningen - normalt i form af jernkæder. På den måde fungerer trawlet som en stor, åben mund, der "spiser" alt på dets vej.
Fiskeskibe, der trækker trawlet gennem vandet, har en fart på 2-4 knob, som svarer til hurtig gang eller let løb. Der findes forskellige former for trawlfiskeri - bundtrawl og flydetrawl.
Bundtrawl er det mest udbredte. Ved dette fiskeri slæbes trawlet hen over havbunden og fanger fisk fra bunden og 10-15 meter op.
Flydetrawl er de største, f.eks. til blåhvilling, men også sild, makrel og nogle gange torsk og sej fanges på denne måde. Her kan højden i åbningen være så stor som længden på en fodboldbane og så bred som 8-10 kølebiler i forlængelse af hinanden.
Bomtrawl er en anden metode, hvor forskellen er, at trawlet holdes åbent ved en jernbom ud over fartøjets side.
Endelig kan en trawler være et fiskeskib, som benævnes side-trawler eller hæktrawler, afhængig af, om trawlet sættes ud fra siden eller agter fra hækken.




Virker selektive redskaber i trawlfiskeriet?
Ministeriet og Danmarks Fiskeriforening har netop indgået hvad de kalder en ”enestående” aftale for fiskeriet i Kattegat. Trawlerne forpligter sig til at fiske med selektive trawl. For så undgår de (hvis EU ellers accepterer aftalen) at miste 25 % af deres havdage i 2011. De 25 % mindre havdage er et krav fra EU for genopretning af torskebestanden i Kattegat. Men hvad er det så enestående i aftalen?
Det selektive fiskeri handler om bifangster. Bifangster er ønskede hvis de kan sælges, men uønskede hvis fisken ikke kan el. må sælges, ex når der er tale om undermålere. De små fisk og fisk som man ikke ønsker at fange, forsøger man at undgå med tekniske bevaringsforanstaltninger f.eks. at bruge større masker. Men selvfølgelig ikke for store masker, for så undslipper de fisk der kan sælges.
Det er i trawlfiskeriet man findes de store problemer og derfor tales der meget om ”selektive trawl”.
”Selektive trawl” er et fænomen som Levende Hav har beskæftiget sig meget med, og det ser ud til at være en sag som aldrig slutter. I lyset af den teknologiske revolution i fiskeriet, de sidste 25 år, synes dét at være et problem, som man burde kunne løses. For man har løst mange andre store problemer. For 25 år siden var det nærmest livet om at gøre at han (skipperen) evnede at holde sit trawl ude af sten, vrag og rev. Men i takt med at fiskeriet blev mere og mere effektiv og bestandene kom under støre og større pres, blev redskaber, motorer og det elektroniske udstyr udviklet og i dag kan man trawle overalt og gå ud på dybere og dybere vand.
Der er sket en udvikling inden for trawl, som er noget nær ubeskrivelig. Men denne udvikling har haft det formål, at fiskeriet kunne holde nogenlunde trit med nedgangen i fiskebestandene.
Det selektive er ellers naturligt i fiskeriet, dvs. man har altid selekteret ligeså meget, som det nu kunne betale sig. Dvs. for at få alle måls fiskene (salgbare fisk) var man nødt til at tage et større el. mindre antal undermålere med i købet. Det er et problem. Et andet er kommet i takt med, at fiskeriet er blevet mere og mere forvaltet og reguleret, for det har tilført fiskeriet nye udsmidsproblemer. Når der ex er kvoter til kuller og rødspætter, men ikke til torsk, så skal fiskerne smide alle de torsk de fanger tilbage i havet og de som regel døde.
Så selv om forvaltningen laver en masse regler og genopretningsplaner for flere og flere fiskearter, så hjælper det kun lidt, for fisken bliver fanget alligevel og i stedet for at blive spist af os mennesker bliver den smidt ud til føde for krabber og fugle, og så virker forvaltningen ikke.
Derfor vil et trawl, som ex kan sorterer torsken fra rødspætter og jomfruhummere og undermålere være guld værd – i det mindste på papiret.
Anledning til at vi nu igen at tage sagen op, er denne nylig indgået aftale mellem fiskere og myndigheder. For det er åbenbart intet mindre end en ”enestående” aftale, forlyder det fra ministeriet. Og så er der igen vej tilbage, denne aftale må studeres og måles og vejes i forhold til virkelighedens fiskeri.


Virkelighedens fiskeri er det fiskeri som foregår i virkeligheden og over det virkelige fiskeri, har vi det ”forvaltede fiskeri” det er der hvor planerne ligger og det er meget sjældent det samme som virkelighedens fiskeri. I virkelighedens fiskeri er fiskerne nødt til at gøre hvad de kan, for at få økonomien til at hænge sammen. I det forvaltede fiskeri må forvalterne gøre hvad de kan for at få planerne til at hænge sammen, ikke så meget med virkeligheden, men meget mere med de målsætninger planerne skal opfylde.
Denne enestående aftale er indgået mellem Danmarks Fiskeriforening og fødevareministeriet og aftalen forpligter ministeriet til at give fiskerne samme antal fiskedage i Kattegat i 2011, hvis hummerfiskeriet fisker med selektive trawl. Meget konkret betyder det, at fiskerne slipper for den 25 % reduktion af havdage i Kattegat, som EU har indført de næste 3 år, til genopretning af torskebestanden i Kattegat. ”Havdage” er som de lyder, det antal dage, målt i timer, som fiskerne på havet har redskaber i vandet.
Det er forskelligt hvor mange dage 100-200 man får tildelt til de forskellige fiskerier. I dag kan man også handle sig til flere havdage for havdage er også blevet omsættelige. Så når fiskerne nu ikke vil miste havdage kan det også hænger sammen med, at man så vil miste 25 % af værdien ”havdage” i handlen.
Næsten uden undtagelse er trawlfiskeriet i Kattegat i dag rettet mod fiskeriet efter jomfruhummere. Og når man trawler, så trawler man med fra 2 - 4 - 7 trawle spændt efter hvert fartøj. Og trawlene er så modificeret og rettet til hummerfiskeri, dvs. maskestørrelsen ude i posen, der hvor hele fangsten ender inden den hives om bord, er så stor, at den skal selektere de mindre hummere og mindre fisk fra. Desuden er der oppe i taget af trawlet lavet endnu større masker (exit Windows), hvor fisk som torsk og anden fisk kan undslippe. Det man så skruer er maskestørrelserne, jo større masker jo større selektion.



Ny teknologi inde for trawl.


.
Hermans Vod & Trawl har udviklet ny brændstofbesparende trawl
Stadig flere fiskeskippere investerer i brændstofbesparende motorer, og nu har en Strandby-vodbinder udviklet en ny trawl, der også skærer toppen af brændstofforbruget.Den nye trawl til industrifiskeriet ser ud til at blive en kæmpe gevinst. For fiskerne og for vodbinder Herman Risager Thomsen, Hermans Vod & Trawl, der har udviklet den nye trawl.Gode erfaringerDe første erfaringer med "kegletrawlen", som den kaldes, tyder på, at fiskerne kan spare adskillige liter brændstof og fiske mindst lige så meget som med traditionelle trawl.Ejnar Klitlund, skipper på Strandby-kutteren FN 267 Emilie, har fisket med kegletrawlen i godt to måneder, og han vurderer, at kutterens forbrug af brændstof er faldet med omkring 15 procent.- Det bliver til en hel del, når vi regner med at slæbe omkring 2500 timer om året, siger Ejnar Klitlund i mobiltelefonen fra brislingefiskeri i Kattegat.Alle masker står ens
Vodbinder Herman Risager Thomsen har arbejdet med den nye trawl de sidste otte år.Han har været vodbinder siden 1964 og har tidligere haft held til at udvikle nye og meget effektive trawl. "Millionærtrawlen" døbte fiskerne tilbage i 70'erne en af trawlene fra Hermans vodbinderi, og for syv-otte år siden lavede han "juveltrawlen".Går lettere gennem vandet
- Jeg vidste, at det kunne gøres endnu bedre og har arbejdet på, hvordan trawlen skal være konstrueret, så alle maskerne "står på spidsen som diamanter", når kutteren rykker i trawlet. I det øjeblik alle maskerne står nøjagtig ens i vandet, er trawlen lettere at trække, forklarer Herman, der nu søger patent på "kegletrawlen."
Brisling og tobisEjnar Klitlund vurderer, at den nye trawl fisker mindst lige så godt som den gamle.- Det er svært at sammenligne med andre kuttere, der fisker med de gamle trawl. For øjeblikket fanger vi brisling, og når der kun er lyst i få timer, kan fisken stå meget koncentreret over et lille stykke, men fiskeriet er i hvert fald ikke blevet dårligere, siger Strandby-skipperen.Fra april starter fiskeriet efter tobis, der kræver en større trawl.- Så er jeg spændt på at se, om vi kan trække en endnu større trawl med samme brændstofforbrug som med den gamle, siger Ejnar Klitlund.En anden og mindre Strandby-kutter, FN 44 Helene-Sarah, fisker også med Hermans nye kegletrawl.

Trawl, dæksudstyr.

Det er meget forskelligt for hvilken fiskeribåd man sejler på at deres udstyr er meget forskelligt f.eks. til fordelen for industri fiskere og konsum fiskeri. I konsum fiskeri bruger de fleste sorter bånd og rense maskiner og putter fiskene i kasser med is i og stabler dem, til forskel for industri fiskeri bruger man pumpe i de fleste men også kasser, når man pumper bruger man en pumpslange som bliver sat på løftet og så bliver det sat på pumpen og så firet ud i havet. Der kører 1-2 hydraulik slanger fra skibet ned til pumpen som sørger for at der bliver suget fisk op i pumpslangen og bliver kørt ned i nogle tanke eller iset til i kasser, i tanke bliver de automatiks nedkølet som der bliver tændt nede i maskinen. Når man fanger konsum fisk skal der meget mere arbejde til men man kan formindske det arbejde ved at f.eks. få en rense maskine til rundfisk så man kan tage mere end 10 gange så meget i timen end hvis man gjorde det i hånden, men man kan dog ikke få rense maskiner til fladfisk. Så derfor skal de renses i hånden. Den eneste maskine som jeg selv ved som man kan bruge til rødspætter var en flåmaskine som kan flå alle fladfiskene. Ellers af dæksudstyr har man selvfølgelig tromler til trawlen og tromler til wiren som f.eks. firer skovlene ud. Og så har man en et tykt tov som sidder på inhaler tromlen til at få fiskene om bord med. Og der er også en klump på mange af de konsum trawler som bliver brugt til at dele trawlene op med. Og så har man til f.eks. rejefiskeri med trawl. Nogle rystemaskiner til at sortere de store og små rejer.





Det er en film med juli-ane som fisker du kan ses dens redskaber om hvordan man takler ind og hvordan man renser dem og vejer osv.
http://www.fiskerforum.dk/kutterdata/default.asp?mode=kutter_3&kutterId=92





BUND TRAWL FISKERI.

Fangst metoder og fangstredskaber

Fiskeri er et vidt begreb, der kan indeholde mange forskellige elementer, rumme forskellige metoder og have forskellige formål. Der er den gamle mand i robåden, der søger fred og ro, og som er tilfreds med at få en lille fisk med hjem. Der er det store, komplicerede erhvervsfiskeri, som er tynget af kvoter, investeringer og krav om rentabilitet. Men stadigvæk handler det om fiskeri. I den tilgængelige litteratur om fangstmetoder er der tradition for at opdele fangstmetoderne i to hovedgrupper: Den aktive og den passive metode Den aktive, dynamiske metode er karakteriseret ved, at fangstredskabet er i bevægelse under fiskeriet, nu om dage trukket af skibenes maskinkraft. Den passive, statiske metode er karakteriseret ved, at fangstredskabet er faststående eller flydende på samme sted under fiskeriet.

De aktive, dynamiske metoder

Det er hovedsageligt erhversfiskere, der benytter disse fangstmetoder. Skibene og deres udstyr kræver betragtelige investeringer, og selve fangstredskaberne kan koste store summer.

Trawlfiskeri er fiskeri under bevægelse. Fiskekutteren slæber trawlet efter sig, mens den sejler. Både slæbetid og slæbehastighed kan have indflydelse på kvaliteten af fangsten. Fiskeri med bundtrawl, som slæbes hen over bunden, kendes i Danmark fra begyndelsen af dette århundrede. Omkring 1950 begyndte man at fiske med flydetrawl efter de fiskearter, der er frit svømmende i højere vandlag, som f.eks. sild og makrel. I dag har kravet om alsidigt fiskeri medført udvikling af mange forskellige, specielle trawlredskaber. Trawlet er en stor net pose. Det er åbent, tragtformet og sat sammen af overnet, undernet og sidenet. Det er forbundet med fangstskibet ved hjælp af wirer.

Trawlfiskeri er det mest udbredte i Danmark og i hele verden. Omkring halvdelen af den danske flåde er trawlere. Der kan trawles med små kuttere, ja helt ned til joller under 10 BRT og til store trawlere på mange hundrede BRT. Princippet er det samme.


fangst1.gif





I trawlfiskeriet fanges næsten alle arter.

Det er bl.a. konsumfisk - som spisefisk benævnes. De deles op i rundfisk og fladfisk. Rundfisk er f.eks. torsk, kuller, hvilling og sej m.fl. Fladfisk er rødspætte, tunge, skrubbe og pighvar m.fl. Dertil kommer rejer og jomfruhummer.

Men også industrifisk som tobis, brisling, sperling og blåhvilling fanges med trawl. Disse fisk bruges som råvare til fiskemel og fiskeolie på Danmarks fire fiskemelsfabrikker, der på denne måde fremstiller proteiner i form af bl.a. foder til fiskeopdræt i hele verden.

En trawler, der fisker industrifisk, får også konsumfisk i trawlet. Man kalder det bifangst, som sorteres fra automatisk i hvert fald på de nyeste fartøjer. På de ældre sørger fiskerne for sorteringen.

Et trawl er et fangstredskab i samspil med fartøjet eller fartøjerne, der slæber det. Et fiskefartøj kan enten trawle alene eller sammen med et andet. Der fiskes også med flydetrawl og to fartøjer. Det er også muligt at jagte fisken med to trawl. Enkelte forsøger sig med tre trawl, som er helt nyt fra begyndelsen af år 2000.

Princippet i trawlfiskeri er, at dette fangstredskab slæbes gennem vandet. Trawlet fanger derved de fisk og skaldyr, som kommer ind i dets bane og samler dem i en kæmpe pose bagest i trawlet.

Trawlet er sammensat af flere dele. Vandret spiles det ud af store skovle i form af jernplader, der sidder et stykke foran trawlet. Lodret åbnes trawlet af luftfyldte kugler på oversiden af åbningen - normalt i form af jernkæder. På den måde fungerer trawlet som en stor, åben mund, der "spiser" alt på dets vej.

Fiskeskibe, der trækker trawlet gennem vandet, har en fart på 2-4 knob, som svarer til hurtig gang eller let løb. Der findes forskellige former for trawlfiskeri - bundtrawl og flydetrawl.

Bundtrawl er det mest udbredte. Ved dette fiskeri slæbes trawlet hen over havbunden og fanger fisk fra bunden og 10-15 meter op.

Flydetrawl er de største, f.eks. til blåhvilling, men også sild, makrel og nogle gange torsk og sej fanges på denne måde. Her kan højden i åbningen være så stor som længden på en fodboldbane og så bred som 8-10 kølebiler i forlængelse af hinanden.

Bomtrawl er en anden metode, hvor forskellen er, at trawlet holdes åbent ved en jernbom ud over fartøjets side.

Endelig kan en trawler være et fiskeskib, som benævnes side-trawler eller hæktrawler, afhængig af, om trawlet sættes ud fra siden eller agter fra hækken.


fangst2.jpg



Virker selektive redskaber i trawlfiskeriet?

Ministeriet og Danmarks Fiskeriforening har netop indgået hvad de kalder en ”enestående” aftale for fiskeriet i Kattegat. Trawlerne forpligter sig til at fiske med selektive trawl. For så undgår de (hvis EU ellers accepterer aftalen) at miste 25 % af deres havdage i 2011. De 25 % mindre havdage er et krav fra EU for genopretning af torskebestanden i Kattegat. Men hvad er det så enestående i aftalen?

Det selektive fiskeri handler om bifangster. Bifangster er ønskede hvis de kan sælges, men uønskede hvis fisken ikke kan el. må sælges, ex når der er tale om undermålere. De små fisk og fisk som man ikke ønsker at fange, forsøger man at undgå med tekniske bevaringsforanstaltninger f.eks. at bruge større masker. Men selvfølgelig ikke for store masker, for så undslipper de fisk der kan sælges.

Det er i trawlfiskeriet man findes de store problemer og derfor tales der meget om ”selektive trawl”.

”Selektive trawl” er et fænomen som Levende Hav har beskæftiget sig meget med, og det ser ud til at være en sag som aldrig slutter. I lyset af den teknologiske revolution i fiskeriet, de sidste 25 år, synes dét at være et problem, som man burde kunne løses. For man har løst mange andre store problemer. For 25 år siden var det nærmest livet om at gøre at han (skipperen) evnede at holde sit trawl ude af sten, vrag og rev. Men i takt med at fiskeriet blev mere og mere effektiv og bestandene kom under støre og større pres, blev redskaber, motorer og det elektroniske udstyr udviklet og i dag kan man trawle overalt og gå ud på dybere og dybere vand.

Der er sket en udvikling inden for trawl, som er noget nær ubeskrivelig. Men denne udvikling har haft det formål, at fiskeriet kunne holde nogenlunde trit med nedgangen i fiskebestandene.

Det selektive er ellers naturligt i fiskeriet, dvs. man har altid selekteret ligeså meget, som det nu kunne betale sig. Dvs. for at få alle måls fiskene (salgbare fisk) var man nødt til at tage et større el. mindre antal undermålere med i købet. Det er et problem. Et andet er kommet i takt med, at fiskeriet er blevet mere og mere forvaltet og reguleret, for det har tilført fiskeriet nye udsmidsproblemer. Når der ex er kvoter til kuller og rødspætter, men ikke til torsk, så skal fiskerne smide alle de torsk de fanger tilbage i havet og de som regel døde.

Så selv om forvaltningen laver en masse regler og genopretningsplaner for flere og flere fiskearter, så hjælper det kun lidt, for fisken bliver fanget alligevel og i stedet for at blive spist af os mennesker bliver den smidt ud til føde for krabber og fugle, og så virker forvaltningen ikke.

Derfor vil et trawl, som ex kan sorterer torsken fra rødspætter og jomfruhummere og undermålere være guld værd – i det mindste på papiret.

Anledning til at vi nu igen at tage sagen op, er denne nylig indgået aftale mellem fiskere og myndigheder. For det er åbenbart intet mindre end en ”enestående” aftale, forlyder det fra ministeriet. Og så er der igen vej tilbage, denne aftale må studeres og måles og vejes i forhold til virkelighedens fiskeri.



Virkelighedens fiskeri er det fiskeri som foregår i virkeligheden og over det virkelige fiskeri, har vi det ”forvaltede fiskeri” det er der hvor planerne ligger og det er meget sjældent det samme som virkelighedens fiskeri. I virkelighedens fiskeri er fiskerne nødt til at gøre hvad de kan, for at få økonomien til at hænge sammen. I det forvaltede fiskeri må forvalterne gøre hvad de kan for at få planerne til at hænge sammen, ikke så meget med virkeligheden, men meget mere med de målsætninger planerne skal opfylde.

Denne enestående aftale er indgået mellem Danmarks Fiskeriforening og fødevareministeriet og aftalen forpligter ministeriet til at give fiskerne samme antal fiskedage i Kattegat i 2011, hvis hummerfiskeriet fisker med selektive trawl. Meget konkret betyder det, at fiskerne slipper for den 25 % reduktion af havdage i Kattegat, som EU har indført de næste 3 år, til genopretning af torskebestanden i Kattegat. ”Havdage” er som de lyder, det antal dage, målt i timer, som fiskerne på havet har redskaber i vandet.

Det er forskelligt hvor mange dage 100-200 man får tildelt til de forskellige fiskerier. I dag kan man også handle sig til flere havdage for havdage er også blevet omsættelige. Så når fiskerne nu ikke vil miste havdage kan det også hænger sammen med, at man så vil miste 25 % af værdien ”havdage” i handlen.

Næsten uden undtagelse er trawlfiskeriet i Kattegat i dag rettet mod fiskeriet efter jomfruhummere. Og når man trawler, så trawler man med fra 2 - 4 - 7 trawle spændt efter hvert fartøj. Og trawlene er så modificeret og rettet til hummerfiskeri, dvs. maskestørrelsen ude i posen, der hvor hele fangsten ender inden den hives om bord, er så stor, at den skal selektere de mindre hummere og mindre fisk fra. Desuden er der oppe i taget af trawlet lavet endnu større masker (exit Windows), hvor fisk som torsk og anden fisk kan undslippe. Det man så skruer er maskestørrelserne, jo større masker jo større selektion.


fangst3.jpg


Ny teknologi inde for trawl.



.

Hermans Vod & Trawl har udviklet ny brændstofbesparende trawl

Stadig flere fiskeskippere investerer i brændstofbesparende motorer, og nu har en Strandby-vodbinder udviklet en ny trawl, der også skærer toppen af brændstofforbruget.Den nye trawl til industrifiskeriet ser ud til at blive en kæmpe gevinst. For fiskerne og for vodbinder Herman Risager Thomsen, Hermans Vod & Trawl, der har udviklet den nye trawl.Gode erfaringerDe første erfaringer med "kegletrawlen", som den kaldes, tyder på, at fiskerne kan spare adskillige liter brændstof og fiske mindst lige så meget som med traditionelle trawl.Ejnar Klitlund, skipper på Strandby-kutteren FN 267 Emilie, har fisket med kegletrawlen i godt to måneder, og han vurderer, at kutterens forbrug af brændstof er faldet med omkring 15 procent.- Det bliver til en hel del, når vi regner med at slæbe omkring 2500 timer om året, siger Ejnar Klitlund i mobiltelefonen fra brislingefiskeri i Kattegat.Alle masker står ens

Vodbinder Herman Risager Thomsen har arbejdet med den nye trawl de sidste otte år.Han har været vodbinder siden 1964 og har tidligere haft held til at udvikle nye og meget effektive trawl. "Millionærtrawlen" døbte fiskerne tilbage i 70'erne en af trawlene fra Hermans vodbinderi, og for syv-otte år siden lavede han "juveltrawlen".Går lettere gennem vandet

- Jeg vidste, at det kunne gøres endnu bedre og har arbejdet på, hvordan trawlen skal være konstrueret, så alle maskerne "står på spidsen som diamanter", når kutteren rykker i trawlet. I det øjeblik alle maskerne står nøjagtig ens i vandet, er trawlen lettere at trække, forklarer Herman, der nu søger patent på "kegletrawlen."

fangst4.jpg

Brisling og tobis


Trawl, dæksudstyr.

Det er meget forskelligt for hvilken fiskeribåd man sejler på at deres udstyr er meget forskelligt f.eks. til fordelen for industri fiskere og konsum fiskeri. I konsum fiskeri bruger de fleste sorter bånd og rense maskiner og putter fiskene i kasser med is i og stabler dem, til forskel for industri fiskeri bruger man pumpe i de fleste men også kasser, når man pumper bruger man en pumpslange som bliver sat på løftet og så bliver det sat på pumpen og så firet ud i havet. Der kører 1-2 hydraulik slanger fra skibet ned til pumpen som sørger for at der bliver suget fisk op i pumpslangen og bliver kørt ned i nogle tanke eller iset til i kasser, i tanke bliver de automatiks nedkølet som der bliver tændt nede i maskinen. Når man fanger konsum fisk skal der meget mere arbejde til men man kan formindske det arbejde ved at f.eks. få en rense maskine til rundfisk så man kan tage mere end 10 gange så meget i timen end hvis man gjorde det i hånden, men man kan dog ikke få rense maskiner til fladfisk. Så derfor skal de renses i hånden. Den eneste maskine som jeg selv ved som man kan bruge til rødspætter var en flåmaskine som kan flå alle fladfiskene. Ellers af dæksudstyr har man selvfølgelig tromler til trawlen og tromler til wiren som f.eks. firer skovlene ud. Og så har man en et tykt tov som sidder på inhaler tromlen til at få fiskene om bord med. Og der er også en klump på mange af de konsum trawler som bliver brugt til at dele trawlene op med. Og så har man til f.eks. rejefiskeri med trawl. Nogle rystemaskiner til at sortere de store og små rejer.





fangst5.jpg





Bundtrawl med 2 & 4 paneler.


Bundtrawl med 2 paneler

Traditionelle bundtrawl er lavet af to paneler.

De er ikke særlig høje og gaber kun over 2 til 5

meter ved en normal slæbehastighed (2,5-3,5

knob). Der findes flere typer trawl med to paneler:


• mindre fisketrawl,


• hummer- og rejetrawl og ballontrawl.


Næsten alle de mindrebund- og oversektioner. De er heller ikke særligt

høje. Sådan et trawl kan være vanskeligt

at ændre i rigningen, fordi de kun har fire

stjerter – og for det meste lange mellemliner.

Afhængig af bundforhold og fiskeart bliver der

tilsat forskelligt rups (bobbinsgrej) o.s.v. på

trawlene.

Trawlene har mange navne som fisketrawl,

rødspættetrawl, stenknuser, combitrawl osv.

De bliver mest brugt til fiskeri efter konsumfisk.

De lave trawl bliver brugt til industrifiskeri. De

ligner de andre trawl i opbygning, men har

længere krop og større pose til at tage de

større fangster.



Bundtrawl med 4 paneler


Bundtrawl med fire paneler har en ekstra netsektion


i hver side af trawlet. Bundtrawl med 4


paneler har en højere lodret åbning end bundtrawl


med 2 paneler. De gaber mellem 5 og 15


meter ved normal slæbefart. Udviklingen af


den slags trawl skete, fordi fiskerne havde


fundet ud af, at jo mere højde de kunne få i


deres trawl, desto bedre fiskede de. De fisk,


der betegnes som bundfisk findes i lange


perioder oppe i vandet. Den ekstra netsektion


har ofte selvstændige stjerter, men i nogle tilfælde


er der lavet en stor overvinge. Den er


der for at lette arbejdet med trawlet.


Trawlene har ekstra højde, er meget alsidige


og kan bruges både som flydetrawl og bundtrawl.


Trawlene kan deles i flere kategorier


efter anvendelse og udformning.


Skovle og klumpe



En trawler er et fiskefartøj. Disse findes i mange forskellige størrelser, fra under 100 til over 1.000 ton. De fisker med trawl, som er et stort tragtformet fiskenet, der slæbes i stålwirer efter fiskefartøjet. Trawlet kan slæbes ved bunden og kaldes da bundtrawl eller i de frie vandmasser mellem overflade og bund, hvor det kaldes flydetrawl. På hver side af trawlet er der fastgjort en trawlskovl af jern. Skovlens opgave er at holde trawlet udspilet vandret under fiskeriet, så det er muligt at fange fiskene fra det vand, som trawlet slæbes igennem. Trawl er i dag det altdominerende fiskeredskab og samtidig det, som kan anvendes til fiskeri efter flest forskellige arter fisk og skaldyr.




wire.

Wire er lavet af jern og er en eller ståltråde som man kan bruge til at slæbe skovle med. Wiren af jern er gennemgået en galvaniseringsproses der beskytter den mod rust angreb. Hvor stål wirer i sig selv har besloyttet. Men begge typer er dog stadig udsat for at få rust.. under fremstillingen af wire bliver de behandlet med kalv og sjæl mineralsk fedt, der smøre og beskytter de indre tråde.. i wire er der noget der hedder kordeler der kan være et varieret antal, men til de fleste fiskerier bruger man for det meste 6 kordeler. Antal tråde i en kordel kan være alt fra 6,7,12,19,24,26,eller 37. jo flere tråde i kordelerne jo stærkere er wiren, i de fleste wire er der et hjerte af syntetisk stof, som gør wiren mere solid og holdbar, og i de tykkere wire er der også et syntetisk hjerte i de flere kordeler.


Skovle og klumpe



En trawler er et fiskefartøj. Disse findes i mange forskellige størrelser, fra under 100 til over 1.000 ton. De fisker med trawl, som er et stort tragtformet fiskenet, der slæbes i stålwirer efter fiskefartøjet. Trawlet kan slæbes ved bunden og kaldes da bundtrawl eller i de frie vandmasser mellem overflade og bund, hvor det kaldes flydetrawl. På hver side af trawlet er der fastgjort en trawlskovl af jern. Skovlens opgave er at holde trawlet udspilet vandret under fiskeriet, så det er muligt at fange fiskene fra det vand, som trawlet slæbes igennem. Trawl er i dag det altdominerende fiskeredskab og samtidig det, som kan anvendes til fiskeri efter flest forskellige arter fisk og skaldyr.

Hemmeligheden bag et godt spil er og få skovlen placeret helt korrekt i vandet

Så den spiler på trawlen men det kan være meget kompliceret og få den til og køre helt korrekt derfor kan det være godt hvis du skal ud og investere i en ny skovl

Og købe den hos Thyborøn skovle fordi de indstiller selv alle kæde anordninger og vægt hvis bare du oplyser hvad trawl du har og hvor meget den vejer og skal spile

Skovle kan du få i alle størrelser og former

Skovle er meget følsomme og en forkert ting kan ødelægge hele dit fiskeri hvis f.eks den kæde du har på er 2 centimeter for kort eller for lang

http://www.youtube.com/watch?v=XYAYfP9aGl0



http://www.thyboron-trawldoor.dk/index.php?id=211